Baby-Rytmik

Mine hold til babyrytmik er små for på den måde at sikre mig det nærvær og de dynamikker, som finder sted, når vi er flere sammen om musik, sang og leg.
babyrytmik-2

babyrytmik

Babyrytmik understøtter dit barns motoriske udvikling

Til babyrytmik med mig lærer du, hvordan du ser og understøtter dit barns motoriske udvikling. Jeg lægger meget vægt på gentagelser og tryghed og på, at dit barn går på et hold som er nogenlunde alderssvarende eller i hvert fald motorisk niveausvarende. 

Babyrytmik kombinerer leg, sang og bevægelse. Vi har hele tiden fokus på kontakt og nærvær og på, at dit barn får stimuleret sine sanser og grundmotorik i trygge og genkendelige rammer. Til babyrytmik får du tips og ideer, som du også kan bruge derhjemme. Vi leger fx med tørklæder, rasleæg, sæbebobler og faldskærm.

Tempo og tumlerier

Der er masser af tempo og tumlerier men også det modsatte – nærvær og ro! Det vil altid være en mulighed for dig at komme op til en halv time før undervisningsstart. Der kan skiftes bleer og ammes. Det kan også være, at din baby har brug for lige at lande og se det hele lidt an, inden vi går i gang med undervisningen.

Små hold -plads til 8 babyer

Ligeledes er det muligt at blive en halv time efter, hvor man kan få en lille forfriskning og hygge sig med de andre babyer og forældre. Der er plads til 8 babyer på et hold. Mine hold er små for på den måde at sikre mig det nærvær som opstår, når vi er flere sammen om musik, sang og leg. 

Undervisning i babyrytmik og babytegn

Jeg har i de seneste tre år undervist i babyrytmik og jeg har skrevet bogen Babytegn – lær tidlig kommunikation med dit barn. Denne bog har bragt mig omkring i Danmark for at undervise institutioner og forældre i brugen af babytegn. 

Jeg elsker at stimulere og udfordre babyerne på en naturlig måde. Jeg tillægger det stor værdi altid at have opmærksomhed på det enkelte barn under timerne.

Mine hold bliver fyldt hurtigt op, så sørg for at tilmelde dig og dit barn i god tid.

PilotForDitLiv