Jagten på det
gode liv

Et rørende foredrag om at springe ud af hamsterhjulet og vælge livet til på en ny måde.

Jagten på det gode liv

Vi vil gerne tage jer med på en rejse

En rejse hvor vi besluttede os for at vores familieliv skulle ændres, der skulle mindre arbejde og mere nærvær. Nogen går på deltid, andre dropper arbejdsmarkedet for en tid. Vi solgte alt hvad vi ejede, tog over på den anden side af jorden og levede et liv uden forpligtelser i et år.  Vi havde Nordisk film med på dele af rejsen, som valgte at lave en rejsedokumentar om vores beslutning. Vi vil undervejs vise klip, som illustrere vores tur, vores ærlige proces undervejs, på en rejse med 3 børn under 5 år.

Det dér med at dele ud er i den grad noget, jeg er tilhænger af. Og af præcis samme årsag sagde jeg med det samme ja til at deltage i dokumentaren på DR. ”Skidegod ide og mulighed” tænkte jeg. Men ligesom bloggen er mit pusterum, var vi som familie ikke sikre på, at vi kunne integrere en ekstra (kamera)mand i familien, uden at det ville ødelægge vores ferie. Det var ikke nemt og vi var i lang tid ikke enige om, hvorvidt det var det rigtige for vores rejse, men netop ud fra devisen om, at man skal dele ud og inspirere i positiv retning for at gøre verden til et bedre sted at være, sagde vi ja. Det lyder stort og langhåret. Tjah… Det er det måske også, men ikke desto mindre, vil jeg påstå at, vi skylder os selv at prioritere os og vores familie noget mere, end det vi gør i dagens Danmark. Derfor kan det være, at dette foredrag vil få flere til at trække stikket i større eller mindre målestok og prioritere anderledes end det, som samfundet dikterer.

Man behøver ikke sælge alt, rejse et år, droppe sine jobs eller lignende. Man kan gøre det på mange måder, hvis man får lyst. Vi vil gerne dele ud af vores oplevelse.

Under foredraget vil vi berette om:
  • Beslutningen, fra tanke til handling – hvordan gør man?
  • Processen frem til afrejsen 
  • Hvordan det er at rejse med tre små børn?
  • Vores forskelligheder i rejsesituationer
  • Kulturforskelle og levevilkår
  • Hvordan det var at have et tv-hold med?
  • Efter rejsen fandt vi skatten – det gode liv?

“At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste livet.” 

Hvorfor sagde vi ja til TV?

Dette skrev Nana, 14 dage inden første afsnit af ”Jagten på det gode liv” Tænk! Om to uger kan man sætte sig til rette i sofaen og se vores ansigter på DR1. En mærkelig tanke, lettere angstprovokerende faktisk! Nu hvor DAGEN nærmer sig, så går det pludselig op for mig, hvad det er, vi har sagt ja til. Men hvad er det så egentlig vi har sagt ja til?

For lidt over et år siden gav vi, i overført betydning, vores liv i hænderne på Nordisk Film. ”Værsgo, her har I fem personers liv, vores liv kan I, i princippet, vælge at fremstille som I har lyst til. På godt og på ondt uden at vi som sådan har noget at skulle have sagt. Vi blev en del af en forretning, en produktion, som skulle fremstille det, som befolkningen vil se – på godt og ondt. Hvad endte det hele så med? 

Programmet hedder ”Jagten på det gode liv” og i titlen ligger jo implicit vores rejsemål – at stoppe hamsterhjulet, sætte livet på pause og være sammen hele tiden. 

Det er ikke bare lige at være med i sådan en produktion, men jeg vil sige, at de mennesker som har arbejdet omkring os og vores børn har været fantastiske! Hundrede timers optagelser er set igennem er blevet kogt ned til seks programmer og jeg føler at det er gjort i lige præcis den ånd, som præger vores familie: Ro, kaos, kærlighed, tid, refleksion, savn og et billede af en helt almindelig familie. Allerede i første program vil I se, hvad jeg snakker om. Der har vi nemlig alle elementerne med i én stor makiterning!

jagten på det gode liv

Jagten på det gode liv